Kære alle
Landsbylaugets bestyrelse har holdt møde med repræsentanter fra Kværkeby-Fjellebro Landsbyforening omkring dannelse af en VE-forening for Kværkeby-Fjellebro og Ørslev Sogne. Nordrup-Farendløse Lokalråd ønsker ikke at deltage på nuværende tidspunkt.
Mødet blev holdt sammen med de personer, som Ørslev Landsbylaug har udpeget til VE-foreningen og sammen med Bjørn Holmgaard, Vores energi, som allerede har hjulpet os flere gange i den snart 1 år lange proces omkring Ringsted Go Green.
Kværkeby-Fjellebro-området er blevet meget aktuel efter byrådets beslutning om at gå videre med undersøgelser af en energi-ø med udgangspunkt i Ringsted Go Green. Byrådet besluttede nemlig, at en del af RGG’s solcelleområde er blevet flyttet ud i Kværkeby-Fjellebro sogn.
Landsbylauget vil afholde et informationsmøde, når de sidste forhold er afklaret. Vi regner med at et sådan møde vil blive afviklet en af dagene i uge 24 (10.-16.juni).
Der vil blive lavet plakater, opslag på hjemmesiden www.oerslev.dk og på Facebook, når mødet er fastlagt.
Mvh
Kjeld – på vegne af Ørslev Landsbylaug