Parkeringsproblemer på Stationsvejen

Kære alle
(især til beboere på den gennemgående del af Stationsvejen)

Som mange af jer ved, så er der indimellem problemer omkring hensigtsmæssig parkering på Ørslev Stationsvej.
Indimellem bliver der parkeret, så bussen ikke kan køre gennem gaden.
Se billedet fra en situation fornylig, som Landsbylauget er blevet gjort bekendt med!
I denne situation vil heller ikke udrykningskøretøjer kunne passere gaden, hvilket jo er endnu værre!
Og parkeringen er faktisk både uhensigtsmæssig og ulovlig!

På vegne af alle trafikerende appelleres der til hensigtsmæssig  parkering.

Vejmyndigheden i Ringsted Kommune ønsker, at vi forsøger at få løst problematikken lokalt. Alternativt bliver de nødt til at træde til og evt. indføre parkeringsrestriktioner på vejen.
Landsbylauget har lovet i løbet af foråret at lave en skrivelse til alle beboere på den gennemgående del af Stationsvejen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen af Landsbylauget