Haslev-Faxe-Posten tilbage i Ørslev

Som du sikkert har lagt mærke til, så har du ikke fået leveret Haslev-Faxe-Posten siden nytår. Sjællandske Medier har vedtaget, at alle lokalaviser skal uddeles ud fra kommunegrænserne. Det er en ulempe en del steder, da behovet for en lokalavis jo ikke altid følger en kommunegrænse. F.eks. her i Ørslev, hvor vi bor tættere på Haslev, og hvor mange borgere handler og deltager i aktiviteter i Haslev.

Efter forhandling med Sjællandske Medier er det nu lykkedes at få Haslev-Faxe-Posten tilbage. Men den bliver desværre ikke uddelt, – til gengæld kan du hente den i Brugsen i Ørslev. Der bliver leveret et stort antal Haslev-Faxe-Posten, så du er meget velkommen til at hente et eksemplar, når du alligevel handler i Brugsen.

Allerede fra næste uge vil du iflg. Sjællandske Medier kunne få avisen i Brugsen.

Antallet af leverede aviser vil blive tilpasset behovet løbende, så der skulle gerne være nok til alle!

Venlig hilsen Kjeld, Ørslev landsbylaug