- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Forskerforedrag 26. april – om slægtsforskere som pionerer
26 april 2025 @ 14:00 - 15:30

Slægtsforskere – pionerer i historie praksis på nettet
Slægtsforskere er ikke blot brugere af digital kulturarv – de er aktive medskabere. Foredraget viser, hvordan de bidrager til digitalisering, formidling og bevaring af historiske kilder i et globalt fællesskab.
Hvad nu hvis det i virkeligheden er slægtsforskere – og ikke kun kulturinstitutioner – der står for en stor del af den historiske aktivitet på internettet? Slægtsforskere viser gennem globale netværk og online platforme, hvordan vi mennesker indsamler, bevarer og deler historisk viden.
Slægtsforskning er mere end at finde slægtskab i arkivernes kirkebøger og folketællinger eller gennem DNA. I dette foredrag får du et spændende indblik i, hvordan slægtsforskning bidrager til vores fælles historiefortælling.
Gennem konkrete eksempler fra min forskning og personlige erfaringer, nuancerer foredraget de ofte oversete sider af slægtsforskning og fremhæver den værdifulde indsats, som slægtsforskere yder i arbejdet med at skabe, anvende og formidle digitaliserede historiske kilder.
Deres bidrag er uvurderlige – ikke kun for dem selv, men for os alle.
Foredragsholder:
Lektor Henriette Roued, Københavns Universitet
Foredraget er gratis, – men for at kende antallet, må du gerne tilmelde (se øverst!).
Salg af kaffe/te, øl, vand.
